Jætten Loke laver en pil af mistelten, som dræber Odins søn Balder. Den oldnordiske myte om Balders død rummer en masse skjult symbolik.
Myten om asa-guden Balders død er blandt andet fortalt i det islandske skrift ’Den Yngre Edda’[1] Den begynder sådan: ”… Baldr den gode drømte store og ildevarslende Drømme om sit Liv. Da han fortalte Aserne disse Drømme, raadslog de og besluttede at bede om Sikkerbed mod al Slags Fare for Baldr. Og Frigg (Balders mor cfk) tog Ed for, at Ild og Vand, Jærn og alle Malme, Stene, Jorden, Træerne, Sygerne (sygdommene cfk) , Dyrene, Fuglene, Edderormene (giftslangerne cfk) skulde skaane Baldr.”[2] Alt og alle skulle sværge ikke at skade Odins søn.
Men da Balder nu var usårlig, morede guderne sig med at skyde til måls efter ham: ”Derefter legede Baldr og Aserne paa den Maade, at han skulde staa frem paa Tinge, mens nogle skulde skyde paa ham, andre hugge til ham og andre kaste Sten paa ham. Intet af dette skadede ham, og det fandt alle var en stor Udmærkelse.”
Jætten Loke[3] havde engang blandet blod med Odin[4], og han blev derfor tålt af asa-guderne i Asgård. Men som jætte var han af natur gudernes og menneskenes fjende, han ønskede at omstyrte deres verdensorden og lade kaos-magterne herske.
Loke fik chancen, da guderne i morskab skød efter Odins søn Balder. Han opdagede, at en enkelt undseelig plante ikke var blevet taget i ed af Frigg, nemlig misteltenen. Loke fik fat på en mistelten, som han lavede en pil af. Pilen gav han til den blinde gud Høder, som stod i flokken af de andre guder, der skød på Balder. Med hjælp fra Loke skød Høder misteltenen mod Balder, som faldt død om.
De fleste myter og sagn indeholder mærkelige eller uforståelige elementer. Det er ofte tegn på, at de rummer en mystisk symbolik. Og det er også tilfældet med myten om Balders død. Her er det en blind gud, som uforvarende dræber gudekongens søn med en mistelten. For at få den skjulte mening frem, skal myten derfor tolkes ind i nordboernes mystiske verdensbillede.
Kæmpetræet, asken Yggdrasil, stod plantet midt i deres verden. Yggdrasil var stamtræ for både guder, jætter og mennesker, og den havde rødder, som rakte til gudernes verden, Asgård, til menneskenes verden, Midgård, og til jætternes verden, Udgård. Men Yggdrasil var også gudekongen Odins slægtstræ, og ”Ygg” er et tilnavn til Odin[5].
I min bog: ’Kongemysteriet. Jahve og Zions datter’ fortæller jeg om den overordentlig udbredte symbolik med at se slægter og folkeslag som træer og vækster: ”Træet er meget ofte brugt som symbol på slægten. Et træ kan blive flere hundrede år gammelt, og det har sin rod i jorden i landet, hvor slægten hører hjemme. Stammen er slægten, som giver træet styrke og højde, og grenene er slægtens forgreninger. Træet spreder sine frø og skaber nye træer og slægter.”[6].
Guden Balder var søn af Odin og Frigg, og Balder var dermed Odins arving[7]. Selvom Odin også havde børn med andre gudinder, så var Frigg hans hustru, og Balder var dermed det nye skud på kongetræets stamme.
Men slægtstræet kan blive sygt. Som et rigtigt træ kan det blive angrebet eller overtaget af andre vækster. Misteltenen er en af dem. Misteltenen er en snylteplante, den er noget udefrakommende, som trænger ind i træet og langsomt suger kraften ud. Den sætter sig på grenene, som den efterhånden dækker, og tilsidst kan misteltenen endog slå værtstræet ihjel[8].
Det er sikkert baggrunden for myten om Balder, der blev ramt af en mistelten og døde. Hans død førte til Ragnarok, verdens ende[9]. Jætten Loke var ”misteltenen” i gudernes verden, som havde ”blandet blod” med Odin (Ygg). Han var femtekolonnen, som i krisens stund forråder guderne til jætterne og dermed til verdens undergang.
Yggdrasil, gudernes konges slægtstræ, styrter sammen: ”Da monne Asken Yggdrasil skælve; Oldtræet brager …”[10] Alt bliver lagt øde og Odin dør: ”… der maa Friggs Fryd (Odin cfk) falde.”[11]
At det var den blinde gud Høder, som skød mistelten-pilen mod kongesønnen kan tolkes til, at asa-guderne var ”blinde”, da de valgte at lade en jætte bo i Asgård. De så ikke ulykken komme.
Misteltenen fandtes ikke på Island, da høvdingen Snorri Sturluson (ca. 1179-1241) skrev sin ’Yngre Edda’. Motivet må derfor være kommet udefra, og Snorri har ikke selv kendt til den mystiske forklaring, for han troede fejlagtigt, at misteltenen voksede i jorden[12].