Kunne alkymisterne lave guld, og hvad var De Vises Sten i virkeligheden?
Guld står for kongelighed, og guld kaldes også for metallernes konge, for guld er kostbart og sjældent, og det skinner altid uden at ruste eller irre – guld varer evigt.
Metaller som jern, kobber, sølv og guld bliver gravet op fra miner i jorden. I oldtidens og middelalderens mystiske forståelse af verden var forestillingen, at metallerne langsomt voksede og modnedes i jorden.[1] Ligheden med afgrøden på marken, der gror og modnes i jorden, har været indlysende.
Når malmen var gravet frem, blev metallet udvundet af stenen. Den sten, som det var ”groet af” afgjorde, hvor ædelt metallet var.
Alt havde en skæbne. Ikke kun mennesker, men også døde ting, ja verden selv havde en skæbne. Alkymister var ”skæbnemagere”, de kunne ændre metallernes skæbne, skabe ædelt ud af uædelt, guld af ikke-ædelt metal. Eller – det var i hvert fald hensigten. Det gjorde de blandt andet ved hjælp af 'de vises sten'. Den har sikkert oprindeligt været et forsøg på på magisk vis, at efterligne den sten, som guldet i jorden blev ”skabt” og ”modnet af”.
Ligesom metallerne havde uens værdi, så havde mennesker også forskellig stand. Lighed skaber identitet.[2] Så på mystisk vis havde ”det der ligner” også en ens skæbne. De, som på magisk vis kunne ændre metallernes skæbne, måtte derfor også kunne ændre menneskers skæbne. Og kunne de skabe guld, så kunne de også skabe konger. Den sten, som havde skabt og modnet guldet, metallernes konge, måtte også kunne skabe og opretholde kongemagt og kongeslægt.