De mystiske Jellinghøje

  I Jelling er der to høje. Den ene er en gravhøj, det er den anden ikke. Men hvad er så meningen med højen? Det er meget mystisk – ja, netop mystisk.

  I vikingetiden regerede kong Gorm den Gamle og hans dronning Thyra Danebod i Jelling nær Vejle. Meget lidt er kendt om dem fra deres egen tid: ”Den eneste sikre viden, vi har om dronning Thyra, er fra Jellingstenene.”[1] Senere kilder, heriblandt Saxos Danmarkshistorie, er mere myter end fakta.
  Meget markant i Jelling er de to høje, den nordlige kaldet Thyras høj og den sydlige høj kaldet Gorms høj. Navnene er tildelt i senere tid.
  Højene ligger næsten på en nord-syd akse, dog med Gorms høj lidt vestligere end Thyras. På samme akse ligger også resterne af en gigantisk skibssætning. En skibssætning er en konge- eller høvdingegrav i form af en række store, opretstående sten sat i skibsfacon. Det var et symbolskib, som fragtede den døde konge eller høvding til dødsriget og retur. Skibssætninger er kendt helt tilbage fra bronzealderen.
  Nordhøjen ligger netop i centrum af ”stenskibet”, som fortsætter hen under Sydhøjen. Denne verdens største skibssætning er dermed naturligvis bygget før Sydhøjen. Thyras høj blev opført cirka år 958-959. Den er bygget oven på en tidligere høj.[2]
  I Thyras høj er der et gravkammer. Det blev dog allerede få år efter begravelsen tømt for indhold. Graven blev ikke plyndret, men liget med gravgods blev flyttet et andet sted hen, og gerningsmændene lukkede derefter igen gravkammeret.
  De få genstande, som er fundet her viser ikke, om graven har været til en mand eller en kvinde. Der er gættet på, at enten kong Gorm eller dronning Thyra har ligget der, eller at det eventuelt var en fællesgrav.
  Gorms høj, Sydhøjen, er påbegyndt ca. år 975, altså næsten 20 år efter Thyras gravhøj[3], og den rummer ikke et gravkammer. Men hvad blev den så bygget til? Det er alt sammen meget mystisk – og det er netop, hvad det er. Derfor skal det naturligvis forstås med mystisk symbolik. Ganske som ”stenskibet” jo allerede bliver det. Mit forsøg på en tolkning lyder sådan her:

  Thyra Danebod var kong Gorms dronning, men hun var på mystisk vis også overguden Odins hustru, hvilket Saxo antyder.[4] Kongen og gudekongen var gift med Thyra, som også var landet-og-folket. Hun var en slags Moder Jord, ”Danmarks datter”.
  Gorm den Gamle opstillede den lille Jellingsten med teksten: ”Kong Gorm gjorde disse kumler efter sin kone Thyre, Danmarks pryd.”[5] Det er blevet opfattet som en gravskrift for dronning Thyra. Men det er også en hyldest til ”Danmarks pryd” – Danmarks datter, landet og folket, som var kongens (og gudekongen Odins) hustru.
  Kong Gorms søn Harald Blåtand må have begravet sin far i Nordhøjen, Thyras høj. Mange kulturer har praktiseret ideen om jorden som en livmoder, hvori den døde bliver ”genfødt”.[6] Nordhøjen må have været symbolsk fortolket som Danmarks datters ”livmoder”. Herfra skulle kongen genfødes og kongeslægten dermed fornys.
  Det er sikkert også kong Harald, som har opført den enorme skibssætning til sin døde far, så han kunne ankomme standsmæssigt til dødsriget og Valhal – for derfra igen at komme sejlende tilbage som ”kongeforfaderen” i en evig kongeslægt.
  Næsten 20 år efter Gorms død var kong Harald Blåtand blevet kristen. Han lod derfor sin runemester hugge den store runesten, hvor der står: ”Kong Harald bød gøre disse kumler efter sin fader Gorm og efter sin moder Thyre, den Harald som vandt sig hele Danmark og Norge og kristnede danerne.”
  For symbolsk at vise, at Danmark nu var blevet et kristent land fik kong Harald den ide, at bygge om på ”Danmarks datter”. Nordhøjen havde indtil da været hendes ”livmoder”, men nu opførte han også sydhøjen, og sammen blev de nu i stedet fortolket som Danmarks datters ”bryster”.
  Mellem ”brysterne” opførte kong Harald Blåtand en trækirke. Ikke midt imellem, men forskudt lidt ”til venstre”, til der, hvor hendes ”hjerte” var. Danmarks datter, landet og folket, havde taget kristendommen til sit hjerte – kong Harald ”kristnede danerne”.
  Kongen flyttede derefter sin far Gorm fra graven i det, der nu var Danmarks datters ”venstre bryst”, til en grav under gulvet i kirken. Også kongeslægten var nu blevet kristen.
  Sydhøjen ødelagde ganske vist delvist stenskibet, men den nye symbolik var vigtigere end den gamle. Og kongen lå jo stadigvæk i skibet, som nu sejlede til Paradis.

Tak til Nationalmuseet for luftfoto af Jellinghøjene (Luftfotoet kan desværre ikke ses fra Nationalmuseets side længere). Lex: Andet luftfoto.
Også tak til Pinterest for grafik.

---

Noter: