"Dronning Dagmar ligger i Ribe syg", lyder folkevisen. Men det gjorde hun ikke, hun lå syg og døde i Ringsted. Hvad er der så gået galt i folkevisen? Hvorfor Ribe?
Dronning Dagmar var datter af Kong Ottokar I af Bøhmen, det nuværende Tjekkiet. I 1205 blev hun gift med danske Kong Valdemar den Store. De historiske kilder har ikke meget at fortælle om Dronning Dagmar, men i fire bevarede folkeviser om hende fremstår hun som en smuk og god dronning, hvad hun givetvis var.
Folkeviserne er nedskrevet langt senere end de begivenheder, som de fortæller om. De er farvet af eftertidens ønske om at fortælle en god historie, og de er ofte mere legende end egentlig troværdig historie. Men de afspejler også datidens mystiske forståelse af verden.
Dronning Dagmar fik ikke mange år som Kong Valdemars hustru. Allerede i 1212 døde hun i barselsseng. En af folkeviserne fortæller, at dronningen lå dødssyg i barselsseng i Ribe, mens hun var ventet i sit og kongens hjem i Ringsted.
Kongen fik at vide, at hans elskede hustru var døende, og han hastede i spidsen for sine folk for at se hende i live en sidste gang. Men han nåede det ikke, hun var død da han kom. Han fik kun et flygtigt syn af hendes ånd eller genfærd, før også det forsvandt. Et af versene i folkevisen lyder:
"Droning Dagmar ligger i Ribe siug,
til Ringsted monne de hende vente.
Alle de fruer i Danmark ere,
dem lader hun til sig hente.
Vdi Ringsted huiles Droning Dagmar."[1]
I folkevisen fremgår det ikke, hvad den højgravide dronning skulle i Ribe, meget langt fra hjemmet i Ringsted. Visen fortæller, at hun lod alle Danmarks fruer (adelsdamer) komme til sig – helt til Ribe! Og hvorfor var hun ventet i Ringsted, hvis alle var kommet til hende i Ribe?
Men det er naturligvis heller ikke historisk korrekt. De er ikke blevet hentet til Ribe, men til kongeparrets hjem i Ringsted, for det var her, Dronning Dagmar lå døende i barselsseng. Men hvad er der så gået galt med folkevisen og traditionen?
Folkevisen findes imidlertid i lidt forskellige versioner. I den version, vi lige har set, står der, at Dronning Dagmar lå syg i Ribe, og at hun var ventet i Ringsted. En anden version fortæller derimod, at Dronning Dagmar lå syg i Ringsted, men at hun var ventet i Ribe:
"Dronning Damor legger I rinngsted Syg:
thill Ribe, Lader hun Sig Wenndte.
Alle di fruer i Danmarck Erre
den lader hun thill Sig hendte
Wdj Ringsted huilles Dronnig Dagmor."[2]
Dronningen lå dødeligt syg i sin barselsseng i Ringsted. Og hun var ventet i Ribe, som var Danmarks vestligste købstad – det yderste Vesten. Dronning Dagmar skulle dø og var derfor naturligvis ”ventet” i Dødsriget.
Dagen starter med solopgangen i øst, og den slutter i vest i retning af solnedgangen. Det har til alle tider været udbredt symbolik, at se menneskelivet på samme måde. At livet starter i øst og slutter i vest.
Den symbolik har digteren til den første version af folkevisen ikke forstået. At dronningen var ”ventet” kunne derfor kun betyde, at hun var ventet i hjemmet i Ringsted. Og så har han vendt det hele på hovedet for at få det til at give mening.
Det er en symbolik, som i høj grad bliver udfoldet i bogen ’Kongemysteriet. Jahve og Zions datter.’ Her bliver det vist, hvordan vi gang på gang er gået fejl af fortidens mystik og symbolik og i stedet har skabt vores egen og ofte forkerte version af historien.