Den mystiske verden
Vores moderne verdensbillede har sin rod i oplysningstiden i 1700-tallet.[1] Det bygger på naturlove og bliver fortolket med matematik. Oldtidens og middelalderens menneskers verden var derimod skabt og blev opretholdt af Gud eller guderne. Den havde en fysiske side, som alle kunne se, men også en åndelig side, fyldt med guder, engle, ånder og dæmoner. Den var mystisk og magisk, og her gjaldt der helt andre regler.
For videnskabsmanden er målet at forstå. Men for mystikeren er det derimod vejen henimod forståelsen, som er målet. Videnskabsmanden søger at forstå ved at bryde ned og forenkle. Først derefter sættes delene sammen og ses i deres helhed. Videnskabsmanden ser enkelhed som noget smukt. Mystikeren, derimod, ser alting som forbundet (holistisk). For ham giver det ikke mening at trække enkeltdele ude af sin komplekse sammenhæng. Mystikeren oplever skønheden i forbundetheden.
Mystisk betyder skjult eller hemmelig, noget, der kun er for de indviede. Profeter, orakler og hellige mænd og kvinder har til alle tider forsøgt at forstå deres mystiske verden – at fortolke skæbnen og gudernes planer med menneskene. Det gjorde de ved brug af symbolik. Nogle af de vigtigste elementer i denne mystik og symbolik er listet nedenfor:[2]
Verden er guddommelig
Mennesket og verden er skabt og styret af noget større end mennesket selv.
Alt består af stof og ånd
Alt og alle har både en fysisk og en åndelig natur, også mennesker og verden selv.
Alt og alle har en skæbne
Skæbnen bliver defineret ved skabelsen eller ved fødslen. Uden en skæbne, ingen eksistens.
Alting er forbundet
Verden er tredelt i en himmel, en jord og en underverden. Hvad der sker det ene sted må også ske det andet sted. Som på jorden så også i himlen.
Det er, hvad det ligner
Hvis noget ligner noget andet, så er der en sammenhæng imellem dem. Det kaldes for 'lighedsmagi'
Egenskaber overføres ved berøring
Hvis et legeme eller en genstand berører noget andet, så overføres der egenskaber imellem dem. Det kaldes for 'kontaktmagi'.
Enhver handling har en konsekvens
Det er årsag og virkning. De gode bliver belønnet og de onde bliver straffet.
Familien og slægten er centrum for alt
Folkets, stammens og slægtens forfader er oprindeligt skabt eller undfanget af en guddom. Forfædrene er nok døde, men de er alligevel altid åndeligt nærværende.
Alting gentager sig
Hvad der end sker nu, så er det allerede sket for guderne eller forfædrene, og det er dermed kun en gentagelse af det oprindeligt skete.
Datidens verdensbillede var skabt til et konge- eller høvdingesamfund, men senere tros- og samfundsformer har ændret lidt i forståelsen af elementerne i listen. Skiftet fra kongedømme til republik i det gamle Grækenland og Rom krævede en justering af verdensbilledet og af symbolikken. Det samme var tilfældet med jødernes og de kristnes tro på kun én gud (Far, Søn og Helligånd). Begge er behandlet i bogen 'Kongemysteriet. Jahve og Zions datter.'
Også spørgsmålet om menneskets egen fri vilje (til at synde eller lade være) udfordrede tanken om en foruddefineret skæbne.
Det mystiske verdensbillede hørte imidlertid ikke kun til i oldtiden og i middelalderen. Det lever også i vores egen tid, hvor det bygger på de samme elementer. For religion og spiritualitet kræver en mystisk verden, som grundlæggende lever op til de samme regler.
Noter: